Brandalarm

Vi hjælper dig med at vælge den rigtige brandalarm til erhverv

Det er altid alvorligt med brand. Og vi kan desværre ikke sikre dig mod brand, selvom vi gerne ville – men vi kan sørge for at du har den bedste mulighed for at minimere følgerne af en brand i din virksomhed på den bedst mulige måde.

For en erhvervsrelateret brandfare bør håndteres med nogle løsninger, der er lidt anderledes i forhold til den type af brandalarm, man ofte finder i private hjem. Erhvervslokaler står ofte ubemandede hen i adskillige timer om dagen. I denne periode er det ikke sikkert, at alarmklokkerne bliver hørt, eller at de visuelle signallamper bliver set, og derfor er det vigtigt, at der forefindes en løsning, hvor der bliver taget hånd om at slå alarm til en ekstern central, der kan håndtere problemet professionelt.

Det automatiske brandalarmanlæg – din sikkerhed for, at en brandalarm i din virksomhed bliver hørt og set

Når det bliver fyraften, og den sidste medarbejder forlader lokalerne til din virksomhed, kan der gå lang tid, før der kommer nogen og åbner igen. Det skaber en risiko for, at en pludselig opstået brand kan udvikle sig og skabe uoprettelig skade. Men med en moderne brandalarm har du mulighed for at få lidt mere ro i sindet omkring de perioder, hvor din virksomheds lokaler ikke bliver brugt af dit personale.

Et automatisk brandalarmanlæg (som også går under betegnelsen et ABA-anlæg) er derfor den mest oplagte type af brandalarm til erhvervsmæssig brug. For når dit ABA-anlæg registrerer kraftig røg- eller varmeudvikling i lokalet, vil din brandalarm automatisk alarmere brandvæsenet direkte. Herefter sendes hjælpen ud til din virksomhed fra en lokal afdeling så hurtigt som overhovedet muligt.

Den intelligente brandalarm: Sådan fungerer det automatiske brandalarmanlæg

Når sensorerne i det automatiske brandalarmanlæg registrerer nogle af de uregelmæssigheder, som det er designet til at opfange og måle, giver den automatiske brandalarmanlæg nogle advarselssignaler, præcis som en almindelig brandalarm, som man bruger til sin private bolig, gør det. I tilfælde af brand eller tegn på brand skal det automatiske brandalarmanlæg gøre følgende ting:

  • Tilkalde et særligt instrueret personale, der med det samme kan medvirke til at begrænse, at branden udvikler sig.
  • Tilkalde brandvæsnet.

På den måde er de særlige fordele, du får ved at installere et automatisk brandalarmanlæg, følgende:

  • Risikoen for alvorlige brandskader på mennesker, dyr og værdier i din virksomhed nedsættes betragteligt.
  • En begyndende brand kan opdages tidligt.
  • Brandvæsnet tilkaldes automatisk og med det samme, tegnene på brand er registreret. Uden nødvendig menneskelig indblanden.  
  • Risikoen for brandskade i den bygning, hvor din virksomhed hører til, nedsættes, hvilket oftest medfører en lavere forsikringspræmie.

Sådan undgår du såkaldte blinde alarmer fra din brandalarm

Blinde alarmer er fejlalarmer, som alt for ofte koster både virksomheder og Brandvæsenet vigtige ressourcer. Det er derfor vigtigt at holde dem nede på et minimum.

De blinde alarmer kan opstå som følge af:

  • Tobaksrøg eller udstødningsgas tæt ved en detektor til din brandalarm.
  • Udførelse af arbejde, der medfører ekstra varmeudvikling, røg eller støv tæt ved en detektor.
  • Fejlbetjening af centralanlægget.

Det bør du gøre for at reducere de blinde alarmer så vidt som muligt:

  • Sørg altid for, at der er en medarbejder til stede i åbningstiden, som kan betjene din brandalarm eller det automatiske brandalarmanlæg.
  • Husk at underrette Brandvæsenet inden afprøvning og servicering af dit brandalarmanlæg.
  • Mange forskellige opgaver, der udføres af almindelige håndværkere, kan føre til blinde alarmer. Det gælder for eksempel svejsning, slibning og skæring. Sørg for at informere håndværkerne, som arbejder tæt på din virksomhed, om dit brandalarmanlæg og sørg eventuelt for at frakoble relevante detektorer under arbejdet, hvis ikke den effekt, der opstår af det pågældende arbejde, som en detektor kan opfatte som et tegn på brand, kan begrænses.
  • Manglende vedligeholdelse kan også udløse blinde alarmer. Sørg derfor altid for, at anlægget bliver serviceret af en godkendt brandalarminstallatør.

Husk, at hvis du har ABDL eller et ABV-anlæg, skal disse serviceres hvert år. Og servicen skal foretages af en godkendt installatør. Kontakt os og få en dialog om installation, eftersyn eller service.

Hos Sikring Nord er vi certificeret af SikkerhedsBranchen, som er en organisation af professionelle, der arbejder med sikring og sikkerhed. Desuden er vi også certificeret af Intertek – et certifikat, der beviser over for vores kunder, leverandører, myndigheder og andre interessenter, at vi er uddannet til at overholde alle gældende krav, love og regler i forbindelse med installation af brandalarm til erhverv.

Du kan læse mere om vores certificeringer hos Sikring Nord her.   

Mere om fordelene ved at få installeret et automatisk brandalarmanlæg  

En af de mest vigtige funktioner ved en brandalarm er naturligvis, at den kan være med til at redde menneskeliv. Men et brandalarmanlæg kan også sikre din virksomheds aktiver og fortsatte drift, hvis uheldet pludselig skulle være ude. Mange, der driver virksomhed, er naturligvis allerede klar over, at det er fordelagtigt at have brandalarm installeret, men grundet den fragmenterede brug af erhvervslokaler kan det have en række klare fordele at vælge den automatiserede løsning. 

Mange erhvervslokaler er nemlig ubemandede om natten. Det betyder, at hvis der skulle opstå brand i denne periode, er der ikke så stor chance for, at der bliver slået alarm i så god tur, at omfanget af brandskader vil være begrænsede. Men med en automatisk brandalarm vil alarmen ikke lyde forgæves, da der samtidig vil blive sendt en direkte alarm til en vagtcentral, der kan undersøge sagen eller tage kontakt til brandvæsenet, hvis det er nødvendigt.  

Økonomiske fordele ved at vælge en automatiseret brandalarm

Det er ikke svært at forestille sig, at det kan være en bekostelig affære at få en virksomhed på skinner igen, som har været udsat for brand. For mange virksomheder vil det være enormt vigtigt at kunne fortsætte den daglige drift uhindret – og det er det, som en automatiseret brandalarm kan være med til at sikre.

Hvis man spørger sig selv, om ens virksomhed ville kunne overleve en brand, kan det for mange svært at overskue konsekvenserne. Mange virksomheder står uden plan for genopretning og har derfor svært ved at klare sig igennem de problematikker, der vil opstå i forlængelse af en brand. De økonomiske omkostninger af en brand kan være svimlende, men ved at investere i en brandalarm med automatisk alarmering til et professionelt alarmberedskab kan du optimere muligheden for, at din virksomhed kan fungere mere eller mindre upåvirket. Ved at have dine erhvervslokaler sikret på alle tidspunkter af døgnet kan der blive slået alarm rettidigt, så din virksomheds aktiver, bygninger og fortsatte drift er sikret i så vid udstrækning som muligt.    

Vi leverer komplette løsninger af brandalarmanlæg med installation, servicering og overvågning

Hos Sikring Nord tilbyder vi at levere komplette løsninger med automatisk brandalarm, samt installation og overvågning. Så snart dit automatiske brandalarmanlæg registrerer noget problematisk, sendes der øjeblikkeligt besked til vores landsdækkende kontrolcentral, der er bemandet af et vågent vagtpersonale døgnet rundt. Herefter vil hjælpen være på vej med det samme.  

Kontrolcentralen er en del af landets bedst sikrede løsninger til overvågning og brandalarm. Systemet, som vores automatiske brandalarmanlæg benytter sig af, kører på et særskilt netværk, der sikrer, at det ikke bryder sammen, hvis nettet bliver særligt belastet. På den måde begrænser du risikoen for svære økonomiske og logistiske udfordringer efter brand markant.  

Vi leverer en automatiseret brandalarm, der passer til netop dine behov

Hos Sikring Nord har vi en bred erfaring, der giver os mulighed for at give dig relevant vejledning, uanset hvilken type af virksomhed, bygninger eller lokaler, du skal have sikret med et effektivt brandalarmanlæg. Vi kan give dig den nødvendige rådgivning, som tager udgangspunkt i din specifikke virksomhed. En rådgivning, der forholder sig til de gældende love og regler og som giver dig og din virksomhed det maksimale niveau af sikkerhed. 

Vi kan for eksempel sikre enhver form for kontorbygning, som har behov for at sikre materiale mod brand. For selv om meget arbejde i dag er digitalt lagret på eksterne servere og i cloud-løsninger, vil det alligevel koste uoverskuelige ressourcer at bygge en velfungerende hverdag op igen. Vi kan også levere effektive løsninger til virksomheder inden for detail- og restaurationsbranchen, som kan være særligt udfordret i forhold til brandsikkerhed, hvis de eksempelvis har et køkken. For det er ofte de elektriske installationer, der er arnestedet for brand i erhvervsrettede lokaler i Danmark. Og derfor er der nogle særlige forholdsregler at tage, når man skal sikre sig mod ulykke i form af det mest effektive brandalarmanlæg. 

Hvis bygningen, som du driver virksomhed i er indrettet i adskillige små lokaler – som det for eksempel er tilfældet på mange skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner – gælder der helt andre forholdsregler, som skal behandles med omtanke. Men hos Sikring Nord er vi specialister i at imødekomme dit behov for en sikker løsning med installation af den optimale type af brandalarm, overvågning, service og kontrol, uanset hvordan din virksomhed ser ud.

Kontakt os i dag og få et gratis sikkerhedstjek

Hvis du går med overvejelser om at få sikret din virksomhed med et effektivt brandalarmanlæg, håber vi naturligvis, at du vil tage kontakt til os. Vi kan foretage et uforpligtende sikkerhedstjek og give dig relevant og professionel rådgivning om, hvordan du bedst sikrer din virksomhed.